Frivilligt fanget i edens have

Sidder lidt og undrer mig over at jeg overvejer alternativer til IPhone 5. Eller rettere til min iPhone 4, som nu har været min tro tjener i snart 2 år, og på alle måder fortsat er funktionsdygtigt, næsten, men det kommer jeg tilbage til.
I løbet af de sidste mang år, hvor jeg har haft en telefon fra Apple, fra 3G til 3GS og ja til IPhone 4, har jeg været en tilfreds forbruger. På magisk vis er mine pc’ere blevet til macs, og netværket opgraderet til airport base + Express. Hvorfor? Fordi det bare virker ud af kassen. Det er intuitivt og velfungerende – helhed og perfektion. Vel egentlig det image Apple har fået opbygget, og som jeg har købt.

Men hvorfor så skifte telefon hvis alt er godt? Og så fremt jeg skal skifte, hvorfor så ikke fortsætte succesen og tage det logiske valg i form af en iPhone 5? Ser jeg på iPhone 5 ud fra et fysik/hardwaremæssigt perspektiv, så er IPhone 5 en imponerende ingeniørmæssig bedrift. Reduktionen i størrelse kombineret med bedre skærm, større skærm samt bedre batteri er meget imponerende. Tag Nokias seneste Lumia modeller, hvor vægten nærmer sig 200g og batteriet 2000mAmp, så er iPhone 5 desto mere imponerende. Processeren A6 er i sig selv en genistreg. En ting er strømforbrug og en overlegen ydelse, men det at Apple har fået licens fra ARM samt formået at udvikle egen SOC, er et strategisk træk som kan give Apple en unik og længevarende markedsfordel.

Men der også lidt “ridser i lakken” omkring det ny chassis’et, som åbenbart let ridses, samt at helt nye telefoner har mindre skavanker->ridser. Det skal Apple nok få rettet til, men hov – det perfekte produkt er pludseligt ikke helt perfekt?

Jeg har kørt med ios 6 siden beta 2 og undrede mig dels over at der ikke var ret mange nye features, men også over at de visuelle ændringer var sporadiske og ikke virkede gennemførte. Maps er et kapitel for sig, og handler efter min mening mere om et strategiske valg end om slutbrugerfunktionalitet, det lader vi lige stå for et øjeblik. Jeg var utrolig overrasket over hvor få fremskridt/ændringerne der var mellem ios6 betaerne. Dels er/var IOS som OS efterhåndende lettere bedaget, og begynder at virke gammeldags i forhold til alternativerne. Men de ændringer som er blevet lavet rent visuel og workflow virker halvfærdige og ikke gennemgående. IOS 6 virker mærkelig ufærdigt og det er meget ulig Apple at gå på kompromis jvf perfektionen. Summen af de mange småting kombineret med Maps gør at jeg bliver bekymret, og jeg faktisk ikke synes at IOS 6 yder IPhone 5 retfærdighed. Jeg mener personligt  at man som forbruger bør overveje om IOS 6 er umagen værd, hvis man sidder med en 3GS, 4 eller 4S.
Da alt var fryd og gammen stillede jeg, som forbruger, ikke spørgsmålstegn ved at opbygge afhængigheder i Apple økosystem i form af apps, iCloud, airplay, docks med videre. Jeg gik ind med åbnede øjne og forsvarede gladelig mine valg over for andre –  ”det virker jo bare”. Plus der var ikke produkter eller rettere en samling af produkter, der som helhed virkede ligeså godt. Ovenstående skal ikke ses som en kritik, men mere som anerkendelse af Apples evne til at positionere sig i markedet, og i at tænke helhedsorienteret i forhold til forbrugerne. Apple har virkelig revolutioneret branchen, og har lidt karikeret skabt en række entry barrierer, som har givet unikke konkurence fordele – i hvetfald for en tid. No wonder at Apple af mange ses som et eksempel på blue ocean strategi:-) Men ak – de blå oceaner bliver hurtigt blodrøde, måske er Apples ocean pt stadig blå med dråber af blod. Uden at gå ind i lang strategisnak, så kan jeg ikke lade være med at tænke på om Apple har følt sig presset til at smide iPhone 5 og IOS 6 på markedet grundet den øgede konkurence( læs Samsung SG3, men også Nokia lumia). Hvad Apples grunde end er så får vi næppe indblik heri lige forløbigt.

Som forbruger sidder jeg skuffet tilbage, og grundet IOS 6 så er jeg mildest talt lunken overfor at udskifte min IPhone 4 til med 5er. Desto værre er, at jeg til stadighed irritereres jeg over min iPhone 4 pga ios 6 og manglerne/alderdomstegnene. Jeg er begyndt at kikke efter alternativer – men finder at jeg lige pludselig er friviligt fanget edens have aka Apples økosystem. iCloud og apps har jeg fået afklaret, men airplay er utroligt svært undvære – touche Apple! :-) Jeg har Google’t efter “WP + Airplay” og “Airplay + Android”, “sonos” og hvad ved jeg. Mens jeg google’de, så kom jeg til fundere over hvorfor jeg brugte så meget tid og indlevelse på en dagligdagsting – det er så blevet til dette lille skriv.
Måske også fordi at jeg personligt er skuffet over at perfektion, og drømmen der fulgte med, er begyndte at slå revner. Alt andet lige så Apple som virksomhed et studie eller blot en tanke værd når det gælder markedsføring, produktudvikling og ja i at vække følelser.

Om jeg reelt set flygter fra edens have skal jeg være lade usagt, men jeg må indrømme  af WP8 ser pokkers tillokkende ud .. lige som æblet gjorde i sin tid.

Mango på vej

Så er MS ved at rulle Mango(wp 7.5) ud og det er helt sikkert en mindre gamechanger, da det for alvor gør at MS bliver en spiller på mobilmarkedet.

MS har stået i stampe i mange år men alt andet lige så er wp 7 og Metro Ui’en innovativ og anderledes. Jeg har kørt med iOS5 de sidste par måneder og før det 4, 3 og 2, men synes faktisk at Metro virker intuitiv og har overvejet at købe en wp 7 telefon i Tyskland. Men en ting er grundtankerne og brugergrænsefladen, noget andet er økosystemet i forhold til indhold i form af apps, musik, film etc – Content is King
Men jeg tror faktisk at wp7.5 er en større trussel mod Android end mod IOS. Jeg tror at det er klogt af MS, at lave et uniform system(hw & sw) som sikre en ensartet oplevelse, men som kan udvides “de rigtige steder” hvilket vil give udviklerne og brugerne frihed.
Endvidere er udviklingsplatformen rimelig tilgængelig. Dertil kommer at 1.gen wp7 phones har været aggresivt prissat og 2.gen med Mango ser ud til at være ligeså.

Med Nokia vil MS endvidere få en distributionskanal, men om Nokia magter det er noget andet:-/

Spørgsmålet er om Android får gjort noget ved fragmentationen af platformen med den kommende Ice cream(4.0)? Fragmentationen af versioner og hw er i mine øjne Andriod platformens største problem. Dertil kommer at Andriod stadig er lidt nørdet/rodet, hvilket ikke nødvendigvis er et gode til alm forbrugere. Der er både IOS og WP langt mere ensartet og brugervenlig.

Men lur mig om 2012 ikke bliver et Mango år? Men lad os se hvad Apple smider afsted tirsdag, hvis de kommer med SIRI så er det vist også en mindre gamechanger :-D

Men alt andet lige er konkurrence godt, og med til at skabe dynamik/udvikling, så go Mango – go iOS og go Android !

Men lad os se hvad 2012 bringer, jeg glæder mig over pluralismen og innovationen. Om min “spådom” holder? Tja :-)

20111002-130818.jpg

Hrmm mod nye mål

Huha, så kom Masteren i hus i tæt parløb med at August kom til verden. Dog var der væsenlig mere dramatik da August kom til verden, men alt gik jo vel og han trives:-) Jeg kunne skrive en langt indlæg om hvor stor en omvæltning det er at bliver forældre, men jeg vil nøjes med at opsummere: DET ER FANTASTISK! Som Nike siger: Just Do It 

Det er helt mærkeligt ikke at være studerende mere efter to intensive år på skolebænken. Det er lidt et mærkeligt vakuum at ryge ud i når man har er færdig med uddannelse, dejligt – men lidt sært.  Det er nok først i slutfasen og på bagkant at det er gået op for mig hvor meget uddannelse har betydet i min dagligdagen og hvor meget energi jeg har brugt på masteren, bevidst og ubevidst. Man bruger utrolig meget tid på at reflektere og analyse ens oplevelser og dagligdag i takt med at ens teori- og metode apparatet udbygges.

Især det sidste år af uddannelse har været en øjenåbner af dimensioner. Selve specialet har også været været en positiv oplevelse. Dels så var speciale “ikke bare” en udvidet  semester opgaven, men langt mere opfattende og dybdegående. Det har været super fedt at kunne fordybe mig i de klassiske teoretiker som Kotter Leavit, Mintzberg, Schein med videre. Det at kunne udvælge nye teorier og udforske verden igennem disse har været utroligt spændende og har i den grad udvidet min horisont. Den største udfordring var næsten at indsnævre selve specialets fokus og teoriskete linse. Jeg har dog har en god hjælp på hjemmefronten med yderst kompetent vejledning og gode råd:-) Men også en stor tak til alle bidragyderne som stillede materiale og tid til rådighed!

H.C. Andersen sagde at rejse er at leve, og til det vil jeg tilføje at det at uddanne sig i den grad er en rejse, så længe leve livet! Hvor den næste dannelsesrejse går hen ved jeg ikke, men der går nok lidt tid før jeg atter begiver mig på ud på en længere rejse. På den korte bane så tror jeg at jeg vil kikke lidt på lidt web udvikling, og supplere min tekniske ballast med lidt MVC3 med videre. Det er nok meget godt for en gammel applikations monolit at få lidt nye perspektiver på softwareudvikling.

Another dimension – barsel – ekstrem agil projektledelse

Har nu befundet mig næsten fjorten dage i et nyt parallel univers kaldet barsel. Alt får en ny/ekstra vinkel og ja tid bliver en helt ny dimension:-) Okay jeg er nok stadig den samme person når alt kommer til alt, men der er helt klart ting som opleves anderledes og ting som har en anden effekt på mig en tidligere. Eksempelvis så er der konstant ressourceknaphed i form af ens søvn.
Det er faktisk en stor fordel at være vant til en agil projekttilgange da ens hverdag er non stop indtryk, og det at skulle tage beslutninger på basis af tilrådighedstående information. Det kan sjældent betale sig at planlægge i detajlen, da man bare ender med at blive frustreret. Det er bedre agere ud fra en løbende forventningsafstemning og så justere dagens ‘sprint’ efter hvad der er muligt. Tålmodighed og rettidig omhu bliver en dyd. Sover junior, el picolo gigante, så gælder det om at sætte en vask over, tage opvasken, eller hvad der nu er tid til.
Hvem ved, måske man bliver en bedre projektleder af at få børn?

20110526-220248.jpg

Verden og virkeligheden

Ligger og bobler ind og ud af verden disse dage forstået på den måde at jeg er gået gang med mit Master speciale. Ud over at opdage, at der er meget teori der skal læses, må jeg nok erkende at mine metode kundskaber lade meget til at ønske. Derudover så er det lidt en udfordring at passe et fuldtids arbejde og et deltids studie. Arbejde har det med at trumfe studiet, men mon ikke specialet kommer i hus. Der var det lidt lettere på de tre første semestre, hvor alt var skemalagt. Om specialet bliver afleveret i juni eller juli er ikke så vigtigt. Paradoksalt nok så synes jeg at jeg lige er startet på at læse igen, og jeg har faktisk lidt svært at forestille mig ikke skulle være studerende efter sommerferien. Men mon ikke jeg finder på noget… Lagde lige mærke til at AAU udbyder en spændende fagpakke omkring business process management, og organisationsteori kan man jo altid tage en omgang mere med:-) Alt andet lige så har studiet giver en masse nye perspektiver og stof til eftertanke

20110526-225843.jpg

one armed man

Hastværk er som bekendt lastværk og turen op ad vester allé søndag middag gik ikke som forventet. Kæden gav efter og blokerede hvorefter jeg forsvandt forover styret.

Er så småt ved at opadgående men forsat armen smerter en gang i mellem. Kroppen bryder sig ikke om fremmedlegemer. Heller ikke om det er kirurgisk stål:-/

Håber at det er gået som det skulle,7-9-13, og at ledfladen vokser pænt sammen så jeg slipper for men fremad.

Suk!

Nej nej nej var min umiddelbare reaktionen som søndag skred frem og vrede, frustration og ikke skuffelse bølger indover. Og nej det skyldtes ikke den familie konfirmation som jeg gæstede, og forøvrigt havde en hyggelig dag med famlien:-)

De 3 gange nej og tilbagendevendende mismod skyldes meldingerne fra NRGi arena som løbende tikkede ind fra forskellige der så AGF – køge enten på stadion eller tv og nå ja de utallige stikpiller som familen diskede op med, vi var ikke i Haderslev for ingenting:-/ plus fætrene kunne glæde sig over en EfB føring mod BIF der dog endte uafgjort.

En ting er at tabe 0-3 på hjemmebane, en anden at tabe til hold der allerede er rykket ned, men måden hvorpå man tabte var det værste! Ingen gejst eller tro hvilket tegner en dyster sæsonen afslutning. Det er muligt at gf spiller for spiller har en af ligaens bedste 5 hold men nytter ikke meget når vilje og spillet mangler. Trist trist, men der ikke andet at gøre end at hanke op og komme på lægterne i slutfasen og bakke op om holdet så det atter står på Liga bold i Århus næste sæson.

1. Divension er IKKE en mulighed!

2Djøf or not 2Djøf ?

Sad lige og læste Peter N’s blog(http://www.version2.dk/artikel/14615-har-du-givet-din-djoefer-en-krammer-i-dag) i næsten vanlig stil og det gav lidt stof til eftertanke.

Eller rettere: en masse genkende nik :-) når PN blandt andet skriver:

Der er imidlertid en iboende risiko i tankegangen bag: At ledelse og projektledelse er så generisk og ensartet i sine udfordringer, at den kan varetages uden en dybere forståelse for genstanden for styringen.

Et simpelt eksempel: En ting er at vide, at du som program- eller projektleder skal huske at få vedligeholdt en risiko-log. Men kan du, uden en dybere forståelse for det faglige indhold, vide hvornår loggen afspejler de egentlige risici og om sandsynlighederne for, konsekvenserne af og sammenhængene mellem risici afspejler den virkelige verden? At sikre en kvalitet i vedligeholdelse af en risiko-log kræver faglig indsigt, mens anvendelsen af risikologgen som beslutningsstøtte udmærket kan være en projektlederopgave.

Så kan jeg sagtens følge tendensen især i større virksomheder med en matrix organisation og/eller et stærkt udvikling funktionelt hierarki, men djøferne har nu mange gode kvaliteter når det gælder overblik, analyse og evnen til til at tænke abstrakt og se tingene på tværs.

Der hvor det hvilke rykker er noget er når man enten parre specisalist viden i form af egen erfaring eller af teams med et bredt kompentene spektrum.  Ok der skal selvfølgelig være en kultur der fordre faglig og personlig anerkendelse både horisontalt to vertikalt samtidig med at de interpersonelle relationer er tilstede.

Alt sammen ting der kræver hårdt arbejde og erkendelse fra organisationen som helhed. Men tja jeg glæder mig sgu til at byde den første djøf’er velkommen på jobbet, måske fordi jeg stadig har en et lille øf’ tilbage i mig efter uni tiden eller måske der atter vækkes nå hvor jeg atter er tilbage på skolebænken